32 delevenlige lejligheder i hjertet af Aarhus

Over Superbrugsen på Vesterbro Torv er en ny og spektakulær ejendom snart klar til at modtage de første beboere.  Bygherre Tækker Group har i samarbejde med entreprenørvirksomheden Jorton skabt et helt nyt varemærke for bydelen.

Projektet består af 2-, 3-, 4-, og 5-værelses lejligheder fordelt på seks etager.

”Vi er rigtig glade for, at ejendommen nu er klar til udlejning. Vi har oplevet stor interessere for boligerne, og vi glæder os til at byde de nye lejere indenfor”, siger udlejningskonsulent for Go’Bolig Frederik Andresen og påpeger, at de store 5-værelses lejligheder blev revet væk få dage efter, at udlejningen gik i gang.

Boliger til en bred målgruppe
Go’Bolig har netop budt de første interesserede velkommen i prøveboligen. ”Det er fedt, at de boligsøgende aarhusianere har taget så godt imod ejendommen. Jeg får mange positive tilbagemeldinger på den delevenlige planløsning og centrale beliggenhed, der er relevant for mange forskellige målgrupper af lejere,” lyder det fra Frederik Andresen.

Med indkøbsmuligheder lige uden for døren og Strøget kun 500 meter væk får de nye lejere en spændende bolig i en attraktiv del af byen. I baggården er et nyt gårdmiljø desuden på tegnebrættet, så beboerne får mulighed for at nyde en udestund i fred for det pulserede byliv på Vester Allé.

Udsigt til byen
De nyopførte lejligheder er 66-143 kvadratmeter. Boligerne har enten fransk eller almindelig altan, og penthouseboligerne på 6. sal har udgang til privat tagterrasse. Ejendommen huser også en stor, fælles tagterrasse, hvor alle ejendommens lejere kan nyde udsigten over midtbyen.

Lejeprisen ligger mellem 9.900 og 16.500 kr.

De første lejere kan rykke møblerne ind i løbet af foråret 2021.

Læs mere om projektet her. 

 

Relaterede artikler

Sådan fungerer vores udlejningskoncept

Vores udlejningsproces er simpel og problemfri. Se med i videoen her!

Nyt klimavenligt boligprojekt i Odder

35 bæredygtige lavenergirækkehuse i Odder står snart klar til at tage imod lejere fra hele Østjylland.

Foretrækker du fysisk eller virtuel fremvisning?

Vidste du, at du kan se boligvideoer og 3D-visualiseringer fra de fleste af vores ejendomme?

Stort projekt på trapperne i Odense

215 kvalitetslejligheder står klar til indflytning i sommeren 2021.