Fantastiske rækkehuse i Vinding

Vejle kommune er i rivende udvikling. Bydelen Vinding syd for fjorden er bestemt ikke en undtagelse. Et stort udlejningsprojekt på 154 rækkehuse tager form bag byens kirke, og første etape er nu så langt i byggeprocessen, at den er klar til fremvisning.

”Vi glæder os meget til at byde alle velkommen på Agerglimt. Vi har haft flere hundrede interesserede på interesselisten forud for lanceringen! Vi har allerede flere rækkehusprojekter i Trekantsområdet – blandt andet vores populære boliger i Skibet, som også er meget efterspurgte. Så vi har meget store forventninger til det nye projekt”, siger Sarah Magnusson, der er marketingansvarlig hos Go’Bolig.

Lejeboliger til en bred målgruppe
Området består af 3-, 4- og 5-værelses rækkehuse på 84-121 m2, der alle opføres i ét plan.
Udendørs får hvert rækkehus et terrasseområde i forhaven, mens der i baghaven anlægges en lille have med fliser, græs og et redskabsrum til opbevaring. Boligerne er dermed det oplagte hjem for både par, børnefamilier og ældre, der har solgt huset og ønsker at flytte i noget mindre.

”Vi har rigtig god erfaring med at tilbyde en varierende størrelse boliger i vores rækkehuskvarterer. Det giver en god nabosammensætning, hvor lejere i alle aldersgrupper nyder godt af hinanden og kan samles til hyggelige arrangementer, når tiderne tillader det igen”, lyder det fra Sarah Magnusson med henvisning til de nyeste regler om forsamlingsforbud.

Fokus på kvalitet og gode planløsninger
Boligerne er tegnet af Milton Huse og opføres i moderne kvalitetsmaterialer med fokus på minimal vedligeholdelse og en optimal planløsning. Rækkehusene er anlagt i klynger med skønne, fælles grønne arealer med stisystemer mellem boligerne.

Lejeprisen starter fra 8.500 kr. pr. måned.

Der er indflytning på Agerglimt d. 1. juni 2021. Senere på året åbner Go’Bolig op for næste etape, hvor flere glade lejere forventes at rykke ind sidst på året.


Book en coronavenlig fremvisning
Go’Bolig vil meget gerne vise rækkehusene frem, men på grund af coronarestriktionerne bliver der ikke afholdt traditionelle åbent hus-arrangementer. Alle interesserede er dog meget velkomne til at booke en fremvisning, hvor der er mulighed for at se tre forskellige, møblerede prøveboliger.

Se mere om boligerne her. 



Relaterede artikler

Sådan fungerer vores udlejningskoncept

Vores udlejningsproces er simpel og problemfri. Se med i videoen her!

Nyt klimavenligt boligprojekt i Odder

35 bæredygtige lavenergirækkehuse i Odder står snart klar til at tage imod lejere fra hele Østjylland.

Foretrækker du fysisk eller virtuel fremvisning?

Vidste du, at du kan se boligvideoer og 3D-visualiseringer fra de fleste af vores ejendomme?

Stort projekt på trapperne i Odense

215 kvalitetslejligheder står klar til indflytning i sommeren 2021.