HVORFOR VÆLGE OS?

Allerede inden du flytter ind i en af vores boliger, vil du opdage, hvad der får dig til at blive. Vores boliger er nybyggede i de bedste materialer, de har gode, gennemtænkte planløsninger, solide hårde hvidevarer, skønne udearealer, parkeringspladser og alt det andet, der gør din hverdag nemmere. Vi er nemlig helt med på, at nutidens lejere hverken gider tage bad over håndvasken eller at stå i kø i en snusket vaskekælder, når der skal vaskes tøj.

Vores boliger ligger i de største og mest attraktive metropoler, vækstbyer og forstæder i Danmark. Vi har blandt andet boliger i København, Hillerød, Odense, Aarhus, Aalborg, Horsens, Vejle og Ikast – og der er flere på vej! Vi udvider hele tiden vores portefølje med nye lejemål, og bare i skrivende stund er der over 1.000 nye lejemål på tegnebrættet inden for de kommende år.

HVEM BOR I VORES BOLIGER?

Vi lejer boliger til alle – og vi gør det uden komplicerede opskrivningssystemer og ventelister. Om du er studerende, single, gift, har børn eller er 75+, så har vi et hjem til dig og din familie. Vi har alt fra attraktive 1-værelses boliger i de populære studiebyer til rækkehuse i forstæderne og store liebhaverlejligheder i bymidten.

Fælles for alle vores boliger er, at de er opført med fokus på kvalitet og funktionalitet – og det er vi meget stolte af.

 

HVAD GØR VI FOR VORES LEJERE?

Hverdagen hos os kredser om et mål: Den gode lejeroplevelse. Vi slipper derfor ikke taget i dig, når du er flyttet ind, men er med dig på hele lejerrejsen hos os. 

Vi tager godt imod dig med en velkomstpakke med informationer, guides og rabataftaler, ligesom vi ved indflytning inviterer dig med i ejendommens Facebook-fællesskab. Her informerer vi løbende om ændringer og svarer på spørgsmål fra jer lejere, og det er også oplagt at skrive her, hvis du fx ønsker at låne en boremaskine eller vil invitere dine nye naboer til en øl på ejendommens tagterrasse. Tilsvarende arrangerer vi ’mød-din-nabo’ arrangementer i din ejendom, hvor du har muligthed for hyggeligt samvær med dine naboer. Et par gange om året modtager du vores nyhedsbrev med forskellige nyheder, tips og tricks, og du vil én gang årligt modtage en tilfredshedsundersøgelse, hvor du har mulighed for at komme med dit indspark til, hvor vi kan optimere.

Med andre ord er vi tilgængelige og synlige i hele perioden, mens du bor os hos - og vi sætter en stor ære i at have et godt og nærværende forhold til alle vores lejere.

Bliv klogere på siden: Hvad siger vores lejere

HVORDAN FUNGERER VORES UDLEJNINGSPROCES?

Hos Go'Bolig sætter vi en stor ære i, at vores udlejningsproces er simpel og problemfri. Det skal være nemt at søge bolig hos os - og vi har eksempelvis hverken ventelister eller tidsbegrænsede lejeperioder. 

For at gøre det nemt for dig, har vi lavet en animationsvideo, der illustrerer vores udlejningsproces - simpelt og kronologisk. 

Vi håber, den kan klæde dig på til at blive lejere hos os. 

SE VIDEOEN HER

 

VORES HISTORIE

Go’Bolig opstod i 2017, fordi vi gerne ville vise, at boligudlejning kan gøres bedre.I takt med, at vores moderskib - ejendomsselskabet Koncenton - voksede sig større og større, øjnede vi muligheden for at starte vores egen udlejningsafdeling. Ejendomsselskaber får ofte eksterne firmaer til at tage sig af både udlejning og ejendomsdrift, men vi ville gerne vende det hele på hovedet. Vi valgte derfor at tage begge dele hjem – og det har vi på igen måder fortrudt. Vi er nemlig meget bevidste om, at det er i den korte afstand mellem os og vores lejere, at den optimale lejeroplevelse opstår. 

Det er da heller ikke uden grund, at vi har branchens bedste ranking på Trustpilot. Vores lejere er glade for at bo i vores boliger, og tomgangen i vores ejendomme er langt under landsgennemsnittet.

HVEM STÅR BAG?

Teamet hos Go’Bolig lider af konstant vokseværk. Vores hold består af den bedste blanding af dygtige folk med kompetencer inden for ejendomsadministration, udlejning, drift, håndværk, IT, marketing og kundeservice, og vi mener selv, vi udgør den perfekte sammensætning for at skabe gode lejeroplevelser.

Vi er alle 100% dedikerede til at give vores lejere det bedste hjem. Vores mentalitet er i øjenhøjde med dig, der bor i vores boliger. Vi kender boligerne og nærområderne, så vi kan vejlede dig til det helt rigtig hjem.

HVORDAN FÅR DU FAT I OS?

Hvis du har spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her på siden, er du velkommen til at kontakte os på både mail og telefon:

Email: info@gobolig.dk

Telefon: +45 69607040. Telefontid: Mandag-fredag: 9.00-14.00.

Er du allerede lejer hos og ønsker at indberette fejl på dit lejemål, sker det her.

 

Følg os gerne på vores sociale medier:  

Facebook

Instagram

LinkedIn