Fakta
Type | Rækkehuse |
Antal værelser | 4 |
Bruttoareal | 101 - 111 m2 |
Lejepris | DKK 10.970 - 11.742 |
Antal ledige lejemål | 2 / 30 |
Boligerne
På Brahesbakke i Horsens udlejer vi 30 nybyggede rækkehuse med egen have/terrasse. Projektet består af to typer lejemål: Rækkehuse i 1-plan og rækkehuse i 2-plan. Lejemålene varierer i størrelsesordenen 101-111 m2.
INDE:
De 1-plans rækkehuse er indrettet således, at du mødes af en entré, hvorfra der er adgang til to værelser. Dernæst træder du ind i boligens store køkken/alrum med tilhørende stue. Fra stuen er der adgang til badeværelset og rækkehusets største værelse.
I de 2-plans rækkehuse bevæger du dig ind i stueetagen igennem en entré, hvorfra der er adgang til et badeværelse og boligens køkken. I forlængelse af køkkenet findes boligens store stue/alrum, hvor trappen til 1. sal også er placeret. På 1. salen er der en repos, som giver adgang til 3 separate værelser og et badeværelse. De 2-plans huse har derfor to badeværelser, mens de 1-plans huse har ét.
UDE:
Til hvert rækkehus findes en have med terrasseområde, hvor der er oplagt at indrette sig med et lækkert udendørsmiljø.
HÅRDE HVIDEVARER:
Alle lejemål har gulvvarme, indbygningsovn, induktionskogeplade, opvaskemaskine samt kombineret vaskemaskine og tørretumbler.
HUSDYR:
- Katte: Lejere kan ansøge om tilladelse til at holde én indekat på adressen. Udekatte er ikke tilladt.
- Hund: Lejere kan ansøge om tilladelse til at holde hund.
- Andre dyr: Se vores samlede husdyrsregler her.
PARKERING:
Der er parkering til alle boliger.
LEJEPRISER:
De viste lejepriser er de aktuelle lejepriser pr. dags dato. Go’Bolig forbeholder sig retten til at ændre lejepriserne på de udbudte lejligheder. For udlejede lejemål vil lejekontrakten bestemme den gældende leje og vilkår for lejemålet.
Fremvisning
Du er meget velkommen til at kontakte os via knappen nedenfor, så vil vi kontakte dig angående en fremvisning eller lignende. Alternativt kan du kontakte vores udlejningskonsulent Christina, direkte på tlf. 25830001.
Galleri
Galleri
3D-visualisering
Om området
Brahesbakke ligger mellem to bevaringsværdige områder: Den smukke Bygholm Sø mod syd og Handsted Ådal - hvor du også finder Horsens Golfklub - mod nord. Den naturskønne placering giver derfor boligerne landskabskig til marker, skov og kulturhistoriske levn.
I placeringen og udformningen af boligerne har det været essentielt at fremhæve Bygholms smukke landskabelige træk ved at følge faldet i terræn ned mod Bygholm Sø og de store rekreative arealer ved skoven langs Lovbyvej. Her findes også et 10 km langt MTB spor, som der snor sig rundt om Bygholm Sø.
kommunen har desuden igangsat et stort biodiversitetsprojekt ved Bygholm Sø, hvor der plantes massere af farverige vilde blomster såsom valmuer, kornblomster og klinte, så insekterne har et 50.000 kvm stort spisekammer.
I området omkring Brahesbakke opleves der i disse år en markant byggemæssig vækst. Af lokalplanen fremgår det, at der i løbet af de næste år opføres 1.000 boliger i området. Disse placeres i små og store enklaver, hvor en gravhøj og andre kulturhistoriske levn også vil være at finde.
Afstanden indtil Horsens bymidte er kun 4 km, og der er indkøbsmuligheder 2 km væk fra rækkehusene på Brahesbakke samt en Netto blot 650 meter fra rækkehusene.